For jer, der ønsker at forstå jeres parforhold på et dybere niveau — og som er klar til at gå længere end overfladen.
Når vi forelsker os, er det ikke tilfældigt. Det ubevidste styrer os mod en meget bestemt type partner — én der besidder de sider af os selv, vi har måttet lukke ned for i barndommen for at være elskelige og undgå afvisning. I mødet med denne person føler vi os hele igen — det er forelskelsens rus, drevet af biologi og af alt det, vi bar med os ind i mødet.
Men den samme person bærer også noget, der før eller siden vil ramme os præcis der, hvor vi er mest sårbare. Ikke fordi de vil os det ondt — men fordi det er uløseligt forbundet med selve forelskelsen. De to sider er uadskillelige — det, der løfter os, og det, der sårer os, er vokset ud af den samme jord.
Når forelskelsesrusen aftager, ser vi partnerens sårende side mere tydeligt. De to partneres sår filtrer sig ind i hinanden og skaber et gentagende konfliktmønster — den mytiske hårknude. Det der engang tiltrak, bliver nu kilden til konflikten.
Det er her mange giver fortabt — men det er netop her, muligheden for udvikling ligger. Når vi forstår, at partneren ikke skaber vores smerte, men blot aktiverer noget gammelt i os, åbner der sig en vej til et langt dybere møde.
Mange par har allerede forsøgt at tale sig ud af konflikterne — og oplevet, at det kun hjælper en tid. Det er ikke fordi I gør det forkert. Det er fordi samtalen sjældent når ned til det, der virkelig er på spil.
Den Mytiske Hårknude metoden går et lag dybere: Hvad bærer I hver især med jer ind i konflikten? Hvad er det i din egen historie, der aktiveres, når det gør mest ondt? Når vi forstår det, ændrer selve dynamikken sig.
Et forløb strækker sig typisk over 10–15 sessioner — I kan på et hvilket som helst tidspunkt stoppe.
Vi udfolder dynamikken i konflikterne og jeg danner mig en grundig forståelse af jer og jeres mønster.
Den ene fortæller sin barndomshistorie mens den anden lytter. Jeg stiller spørgsmål. Næste gang er det den andens tur.
Jeg præsenterer mit bud på jeres mytiske hårknude dynamik — den dybere grund til, at I gentagne gange går i konflikt.
I indgår et fælles løfte om spilleregler for hvordan konflikterne skal gribes an fremadrettet.
Vi arbejder med aktuelle konflikter og integrerer de sider af jer selv, der er blevet forvist siden barndommen.